Skattesatser og skattetrin

Statsskatten beregnes af den personlige indkomst

Den danske indkomstskat falder i to dele: en statsskat, staten opkræver ens i hele landet, og en kommuneskat, hver kommune selv fastsætter. De to dele hviler ikke på det samme grundlag, og det er nøglen til at forstå din lønseddel. Statsskatten beregnes af din personlige indkomst — lønnen efter AM-bidrag, men før de automatiske ligningsmæssige fradrag. Kommuneskatten beregnes derimod af den skattepligtige indkomst, som er lavere. Denne side handler om statsskattens fire trin og det loft, der begrænser den samlede marginalskat.

Fire trin i statsskatten

Statsskatten i Danmark er progressiv og består efter den personskattereform, der får virkning fra 2026, af fire trin. Et højere trin gælder kun for den del af indkomsten, der ligger over en grænse — aldrig for hele lønnen. Det er den vigtigste misforståelse at få ryddet af vejen: kommer du over en grænse, beskattes kun kronerne over grænsen hårdere, ikke din indkomst fra første krone. På de gældende satser for 2026 ser trinnene sådan ud:

• 12,01 % i bundskat af hele den personlige indkomst.
• 7,50 % i mellemskat (ny i 2026) af indkomst over 641.200 kr..
• 7,50 % i topskat af indkomst over 777.900 kr..
• 5,00 % i toptopskat (ny i 2026) af indkomst over 2.592.700 kr..

Trinnene er kumulative: bundskatten betaler alle, mellemskatten lægges oven i for indkomst over sin grænse, topskatten oven i det igen, og toptopskatten kun for de allerhøjeste indkomster. Den sats, den næste tjente krone rammes af — marginalskatten — er derfor højere end den gennemsnitlige skatteprocent, du reelt betaler af hele lønnen. Beregneren på forsiden viser begge dele, så du kan se, hvad et lønløft betyder efter skat.

2026-reformen: mellemskat og toptopskat er nye

Trinstrukturen er ny. Med personskattereformen indføres mellemskatten som et selvstændigt trin under den hidtidige topskattegrænse, topskatten justeres, og der lægges en toptopskat oven på de allerhøjeste indkomster. Formålet er en jævnere progression op gennem indkomsterne. Fordi trinnene lige er trådt i kraft, er det især vigtigt at tjekke tal mod den officielle kilde: satserne og grænserne her er de gældende satser på to-kilde-enighed.

Det skrå skatteloft

For at den samlede marginalskat ikke bliver ubegrænset høj, sætter det skrå skatteloft (personskattelovens §19) ét loft på 44,57 % over summen af bundskat + mellemskat + kommuneskat (uden AM-bidrag og kirkeskat). Ligger din kommuneskat over et vist niveau, nedsættes mellemskatten, så loftet holdes. Topskat og toptopskat har derimod intet loft af sig selv — 52,07 % og 57,07 % er blot de resulterende maksimale marginalsatser, ikke selvstændige lofter. I praksis rammer nedslaget kun høje indkomster i kommuner med høj skat; for de fleste lønmodtagere er det uden betydning. Beregneren modellerer nedslaget og viser det som en note, når det er relevant — aldrig gemt.

Beskæftigelses- og jobfradrag

To automatiske fradrag reducerer den skattepligtige indkomst — altså grundlaget for kommuneskatten, ikke for statsskatten: beskæftigelsesfradraget (12,75 % af grundlaget, maks. 63.300 kr.) og jobfradraget (4,50 % af indkomst over 235.200 kr., maks. 3.100 kr.). Du skal ikke gøre noget for at få dem; de trækkes automatisk. Det er grunden til, at kommunens grundlag er lavere end statens, og dermed en del af forklaringen på, hvorfor stats- og kommuneskat ikke bare kan lægges sammen til én procent.

Oven i kommer kommuneskatten

Oven på statsskatten kommer kommuneskatten, der beregnes af den skattepligtige indkomst og varierer fra kommune til kommune. Personfradraget virker på tværs af begge: se personfradrag for, hvordan det trækkes fra som en skatteværdi og ikke fra grundlaget. Alle satser på denne side er de satser, der gælder for 2026, hentet fra skm.dk og skat.dk.