Folkepension, forklaret
Folkepensionen består af to dele, der følger hver sin regel: et fast grundbeløb, som ingen indkomst nedsætter, og et pensionstillæg, der aftrappes efter husstandens samlede indkomst. Denne side beskriver begge dele og henviser til folkepensionsalderen og beløbenes størrelse, med lovhenvisning ved hvert tal.
To dele, to regler
Folkepensionen er ÉN ydelse, men den består af grundbeløb og pensionstillæg, som følger hver sin regel. Grundbeløbet er en fast sats, som ingen indkomst nedsætter. Pensionstillægget aftrappes med en fast procentdel af hele husstandens indkomstgrundlag — der er ingen bundgrænse, hvor aftrapningen først begynder.
Retsgrundlag: § 12, stk. 1, og § 49, stk. 1, Pensionsloven (LBK nr. 1123 af 21. oktober 2024)
Grundbeløbet
Grundbeløbet udgør 75.924 kr. om året (consolidation in force from 30.10.2024 (open — no stated end)) — samme beløb til alle, uanset husstandssituation eller indkomst.
Retsgrundlag: § 49, stk. 1, nr. 1, Pensionsloven (LBK nr. 1123 af 21. oktober 2024)
Pensionstillægget aftrappes efter husstanden
| Husstandssituation | Fuldt beløb (årligt) |
|---|---|
| enlige | 83.076 kr. |
| gifte og samlevende | 41.436 kr. |
| Husstandssituation | Aftrapning af hele indkomstgrundlaget |
|---|---|
| enlige pensionister | 30,9 % |
| pensionister, hvis ægtefælle eller samlever ikke har ret til social pension | 32,0 % |
| pensionister, hvis ægtefælle eller samlever også har ret til social pension | 16,0 % |
| samlevende pensionister, der betragtes som enlige, jf. § 29, stk. 2 | 32,0 % |
Læg mærke til: der er FIRE aftrapningssatser mod kun TO fulde beløb. En gift ansøger, hvis ægtefælle eller samlever IKKE selv modtager social pension, aftrappes med 32,0 %; en gift ansøger, hvis ægtefælle eller samlever SELV modtager social pension, aftrappes med kun 16,0 % — af den samme fulde sats for "gifte og samlevende". Satsen afhænger altså ikke kun af, om man er gift, men af partnerens egen pensionsstatus.
Retsgrundlag: § 49, stk. 1, nr. 2, og § 31, stk. 1, Pensionsloven (LBK nr. 1123 af 21. oktober 2024)
Indkomstgrundlaget
§ 29, stk. 1: indtægtsgrundlaget for pensionstillæg opgøres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt — personlig indkomst (jf. dog nr. 8-12) med tillæg af positiv kapitalindkomst og aktieindkomst (bortset fra udbytte op til 5.000 kr.). § 29, stk. 1, nr. 10-11 exclude the CLAIMANT's and the partner's income from PERSONAL WORK from the pensionstillæg basis specifically (it still enters the grundbeløb-adjacent nr. 7 deduction reckoning, not modelled here). § 29, stk. 6 rounds the assessed income DOWN to the nearest 100 kr.
Retsgrundlag: § 29, stk. 1 og stk. 6, Pensionsloven (LBK nr. 1123 af 21. oktober 2024)
Hvornår kan man få folkepension
Folkepensionsalderen stiger gradvist efter fødselsdato. Se folkepensionsalderen efter fødselsdato · se grundbeløbets og tillæggets størrelse
Retsgrundlag: § 1 a, Pensionsloven (LBK nr. 1123 af 21. oktober 2024)
Ingen mulighed for at gå tidligere på folkepension
Der findes ingen ordning, hvor man kan hæve folkepension, før man når folkepensionsalderen. Loven går den modsatte vej: man kan i stedet UDSKYDE udbetalingen (opsat pension), hvilket giver en senere, forhøjet udbetaling — men det er en separat ordning, som ikke er beskrevet på denne side.
Retsgrundlag: § 12, stk. 1, og Kapitel 2 a, Pensionsloven (LBK nr. 1123 af 21. oktober 2024)
Ingen yderligere garantiordning
I modsætning til fx den svenske garantipension eller norske garantipensjon findes der ikke et separat, yderligere minimumsniveau oven på folkepensionen. Grundbeløb og pensionstillæg TILSAMMEN udgør hele den bopælsbaserede ydelse.
Retsgrundlag: § 12, stk. 1, og Kapitel 4, Pensionsloven (LBK nr. 1123 af 21. oktober 2024)