- Forside
- Ofte stillede spørgsmål
Ofte stillede spørgsmål
Svar på de mest almindelige spørgsmål om lønberegningen i Danmark, AM-bidraget, statsskatten og kommuneskatten.

- Hvad er forskellen på brutto og netto?
- Brutto er din løn før fradrag; netto er det, der reelt går ind på din konto. Forskellen er ATP, AM-bidraget og indkomstskatten, som din arbejdsgiver trækker og indbetaler for dig.
- Hvad er AM-bidrag, og hvornår trækkes det?
- Arbejdsmarkedsbidraget er 8,00 % af din løn efter ATP og trækkes før indkomstskatten. ATP er et fast beløb (99,00 kr. om måneden på fuld tid), der trækkes først og er fritaget for AM-bidrag.
- Hvad er forskellen på personlig og skattepligtig indkomst?
- Statsskatten beregnes af den personlige indkomst (lønnen efter AM-bidrag), mens kommune- og kirkeskatten beregnes af den skattepligtige indkomst — indkomsten efter beskæftigelses- og jobfradrag. Derfor er de to grundlag ikke ens.
- Hvad ændrer 2026-reformen — mellemskat, topskat og toptopskat?
- Statsskatten er progressiv i fire trin: bundskat af hele den personlige indkomst (12,01 %), mellemskat (ny i 2026, 7,50 %) af indkomst over 641.200 kr., topskat (7,50 %) over 777.900 kr. og toptopskat (ny i 2026, 5,00 %) over 2.592.700 kr.. Et højere trin gælder kun for den del af indkomsten, der ligger over grænsen — aldrig for hele lønnen.
- Hvad er det skrå skatteloft?
- Ét loft (§19) på 44,57 % over summen af bundskat + mellemskat + kommuneskat (uden AM-bidrag og kirkeskat). Ligger din kommuneskat højt, nedsættes mellemskatten, så loftet holdes — det rammer kun høje indkomster i kommuner med høj skat. Topskat og toptopskat har ikke deres eget loft; 52,07 % og 57,07 % er blot de resulterende maksimale marginalsatser.
- Hvorfor skal jeg vælge kommune?
- Fordi kommuneskatten varierer fra kommune til kommune (med de gældende satser mellem 23,39 % og 26,30 %). Vælger du ikke en kommune, bruger beregneren landsgennemsnittet på 25,00 % og oplyser det tydeligt — den er aldrig forkert i det skjulte.
- Hvordan virker personfradraget?
- Personfradraget (54.100 kr. om året) er et skattefrit bundfradrag, der virker som en skatteværdi: det trækkes fra den beregnede skat ved bundskatte-, kommune- og kirkeskattesatsen hver for sig, og skubber dermed din nettoløn op.
- Skal jeg betale kirkeskat?
- Kun hvis du er medlem af folkekirken. Kirkeskatten opkræves sammen med kommuneskatten (landsgennemsnit omkring 0,87 %) og er slået fra som standard i beregneren.
- Har Danmark en mindsteløn?
- Nej. Danmark har ingen lovbestemt mindsteløn; lønniveauer aftales i kollektive overenskomster mellem fagforeninger og arbejdsgiverforeninger — den danske model. Derfor er der ingen mindstelønsside her.
- Hvem er beregneren til?
- Til standardsituationen: en voksen lønmodtager på fuld tid (ATP A-sats), uden arbejdsmarkedspension og uden kapitalindkomst. Arbejdsmarkedspension, forskerordningen, befordringsfradrag og andre personlige fradrag er bevidst udeladt.
- Hvorfor kan resultatet afvige fra min lønseddel?
- Et par grunde. Denne version medregner ikke arbejdsmarkedspension, som mange lønsedler gør, og bruger landsgennemsnittet, hvis du ikke vælger kommune. Det er et godt skøn på størrelsesordenen, ikke en erstatning for din lønseddel.
- Er tallene i beregneren korrekte?
- Satserne er dem, der gælder for 2026, hentet fra de officielle kilder; resultatet er stadig vejledende. Ingen garanti for nøjagtighed — det er myndighedens egen afgørelse, der gælder.
- Feriepenge: Optjening og udbetaling under ferielovenFå det fulde overblik over, hvordan du optjener, bestiller og får udbetalt dine feriepenge under den nye danske ferielov med samtidighedsferie.
- Forstå dit skattekort: Frikort, hovedkort og bikortEn komplet og praktisk guide til, hvordan du anvender dit frikort, hovedkort og bikort korrekt, så du bevarer overblikket og undgår uventede skattesmæk.