AM-bidrag og ATP

De to første træk på vejen fra brutto til netto

Før din indkomst overhovedet møder indkomstskatten, er der to træk, der kommer først: ATP og AM-bidraget. De er små i sats, men vigtige at have styr på, fordi rækkefølgen afgør, hvad der er tilbage at beskatte. ATP trækkes først og er fritaget for AM-bidrag; AM-bidraget beregnes derefter af den resterende løn. Tilsammen bestemmer de din personlige indkomst, som statsskatten senere beregnes af.

ATP kommer først

ATP (Arbejdsmarkedets Tillægspension) er en lovpligtig tillægspension, som næsten alle lønmodtagere betaler til. Bidraget er et fast beløb, ikke en procent, og afhænger af, hvor mange timer du arbejder. På fuld tid er lønmodtagerens A-sats 99,00 kr. om måneden (1.188 kr. om året); arbejdsgiveren betaler oven i det sin egen andel. Det afgørende for beregningen er, at ATP er fritaget for AM-bidrag og trækkes fra bruttolønnen, før AM-bidraget beregnes. Deltidssatserne (reduktioner ved lavere timetal) er ikke medregnet i denne version, som forudsætter fuldtidsbeskæftigelse — en bevidst afgrænsning, ikke en antagelse, der skjules.

AM-bidrag af lønnen efter ATP

Arbejdsmarkedsbidraget — i daglig tale AM-bidrag — er 8,00 % af din løn efter ATP. Det er teknisk en skat, ikke en forsikringspræmie, og det opkræves før al indkomstskat. AM-bidraget er ikke loftlagt: det beregnes af hele lønnen efter ATP, uanset hvor høj den er. Grundlaget kaldes AM-grundlaget, og når AM-bidraget er trukket fra, står din personlige indkomst tilbage:

Personlig indkomst = (bruttoløn − ATP) − AM-bidrag af (bruttoløn − ATP)

Det er denne personlige indkomst, statsskattens fire trin regnes af. Fra 2026 er personer under 18 år fritaget for AM-bidrag — det er ikke modelleret her, da beregneren forudsætter en voksen lønmodtager. Også dét er en afgrænsning, vi hellere siger højt end lader stå som en skjult forudsætning.

Hvad ATP og AM-bidrag ikke er

Det er let at blande de to sammen med de mange bidrag, arbejdsgiveren betaler. AM-bidraget trækkes af din løn og indgår i vejen mod netto. ATP-lønmodtagerandelen gør det samme. Din arbejdsgivers ATP-andel og pensionsindbetalinger er derimod noget andet. Denne version modellerer heller ikke en eventuel arbejdsmarkedspension, som mange overenskomster har, og som på en rigtig lønseddel trækkes før skat og reducerer AM-grundlaget — det kan forklare en forskel mellem beregnerens tal og din faktiske lønseddel.

Arbejdsgiverens Samlet Betaling er ikke et fradrag i din nettoløn

En almindelig kilde til forvirring er arbejdsgiverens Samlet Betaling — blandt andet AUB, barsel, AES og FerieKonto. De betales oven på din bruttoløn af arbejdsgiveren og er en del af, hvad du koster virksomheden, men de trækkes ikke fra din løn og indgår derfor ikke i din nettoberegning. Beregneren holder dem uden for netto-vejen, så pengesproget forbliver ærligt: kun det, der reelt trækkes fra din løn, er med i dit nettotal.

Alle satser og beløb på denne side er de satser, der gælder for 2026, hentet fra skat.dk og virk.dk/ATP.